Selskabsmeddelelse nr. 12/2019 - Ændringer i ledelsen
10.07.2019 09:20
BRØNDBYERNES I.F FODBOLD A/S
Cvr.nr. 83 93 34 10
Brøndby, den 10. juli 2019
SELSKABSMEDDELELSE NR. 12/2019
Ændringer i ledelsen hos Brøndby IF
Bestyrelsen har i dag valgt at stoppe samarbejdet med administrerende direktør Jesper Jørgensen med øjeblikkelig virkning. Parterne forhandler nu om de nærmere fratrædelsesvilkår. Som ny administrerende direktør har bestyrelsen valgt at udnævne den kommercielle direktør Ole Palmå.
Samtidig er der i dag indgået en aftale med Carsten V. Jensen, der indtræder som Executive Football Director per 10. juli 2019. Direktionen i Brøndby IF vil fremadrettet bestå af administrerende direktør Ole Palmå og Executive Football Director Carsten V. Jensen.
Ebbe Sand har takket nej til tilbuddet om en anden sportslig chefstilling i Brøndby IF. Derfor fratræder Ebbe Sand sin stilling, og samarbejdet ophører efter overlevering af igangværende arbejde.
Med venlig hilsen
Brøndby IF
Jan Bech Andersen
Bestyrelsesformand
Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos kommunikationschef Christian Schultz på telefon 31 41 41 85.