
Brøndby-talenter udtaget til U19-landsholdet
15.02.2019 13:25
U19-landsholdet drager en tur til Norge, hvor de i Lillestrøm skal møde netop Norge i en træningskamp.
I flyet vil der være to Brøndby-spillere ombord. Der er tale om vores talentfulde målmand, Mads Hermansen, som til dagligt slår sine folder på U19 i Brøndby Masterclass, og Anton Skipper, der denne vinter rykkede fra U19 til Superliga-truppen.
De to Brøndby-drenge har tilsammen har 32 officielle U-landsholdskampe på CV’et.
OPDATERET
Morten Frendrup er blevet efterudtaget, og vil derfor også være at finde i den danske U19-landsholdstrup, der møder Norge den 27. februar. Morten Frendrup har 25 officielle U-landsholdskampe på CV'et.
Kampen bliver spillet i LSK hallen den 27. februar kl. 13:30.