Brøndby IF søger mediegrafiker

12.12.2019 12:25

Vi søger en dygtig og effektiv mediegrafiker til vores kommercielle afdeling. Vi tilbyder et job, hvor du sammen med ambitiøse kollegaer skal være med til at sikre, at Brøndby IF også er i toppen af ligaen rent grafisk.

Ansvar og arbejdsopgaver
Som mediegrafiker i Brøndby IF vil du opleve en travl hverdag med frihed under ansvar, hvor du får stor indflydelse på dine egne arbejdsopgaver, og hvor du også har mulighed for at udnytte din kreativitet.

Dit arbejdsområde vil være i den kommercielle afdeling, og arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Design og kreativ produktion af kampagner til merchandise, til salg af billetter- og sæsonkort samt events
  • Design af merchandise og emballager
  • Produktion af visuelle og grafiske elementer til nyhedsbreve, SoMe-elementer, apps og webshop
  • Produktion af LED –bannere og grafik til storskærme på stadion samt udfærdigelse af grafiske oplæg til sponsorer
  • Foto-produktion (on location eller i eget fotostudie)
  • Produktion af indhold til forskellige præsentationer og digitale platforme samt visuelle opdateringer på Brøndby Stadion

Internt vil du arbejde meget tæt sammen med vores marketingteam, fanshop, salgs- og eventafdeling og kommunikationsafdelingen.

Din profil

  • Du er kreativ med stærk grafisk sans
  • Du har passion for det, du laver og afleverer
  • Du interesserer dig for, og er god til, at tage fotos
  • Du har et godt kendskab til Adobe CC-pakken, særligt Photoshop og InDesign
  • Det er en fordel, hvis du har lidt kendskab til HTML eller HTML5, men det er ikke et krav
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Du har det godt med at arbejde i et spændingsfelt mellem udviklingsopgaver og dagligdagsopgaver
  • Du har godt humør, som du naturligt deler med dine kolleger

VI tilbyder
Hos Brøndby IF vil du blive en del af et unikt fællesskab og en del af et af Skandinaviens største sportsbrands. Vi har et spændende, afvekslende og meget udadvendt job i et professionelt og hårdtarbejdende miljø, hvor vi er drevet af passion og vinderkultur. Med reference til marketingchefen vil du få mulighed for både personlig og faglig udvikling gennem sparring med kolleger og arbejde med spændende projekter.

Brænder du for muligheden?
Så send os en kort ansøgning samt din portfolio og dit CV i en samlet PDF-fil til marketingchef Thomas Skov Petersen på [email protected]. I emnefeltet skriver du ’Mediegrafiker’.
Ansøgningsfrist er 31. december 2019, men vi indkalder løbende kandidater til ansættelsessamtale.

Tiltrædelse senest 1. februar 2020.