
Pokalkampen mod Marienlyst er fastlagt
17.10.2018 09:55
Brøndby IF fortsætter titelforsvaret af pokalen i fjerde runde af Sydbank Pokalen. Modstanderen er Marienlyst fra Fyn, og nu er kamptidspunktet og -lokationen endeligt besluttet.
Kampen spilles torsdag den 22. november kl. 19:00 på Nature Energy Park, der til dagligt er OB's hjemmebane, og Marienlyst er hjemmehold til opgøret.
I løbet af de kommende dage vil der komme billetinformation til kampen her på siden.
Foto: Getty Images