Ebbe Skovdahl Fan Lounge er åben til landskampen
31.05.2018 14:35
Den sidste generalprøve inden VM i Rusland bliver for Danmarks vedkommende til at foregå på Brøndby Stadion mod Mexico. Kampen bliver spillet den 9. juni kl. 20:00, og du kan sikre dig billet til opgøret her.
Inden bolden triller på grønsværen, vil der være åbent i Ebbe Skovdahl Fan Lounge, hvor man kan få forfriskninger fra hanen og en bid mad fra grillen. Fan Loungen åbner allerede kl. 16:00 og lukker, når kampen er færdigspillet.
Ligesom det er tilfældet til Brøndby IF's hjemmekampe, vil der være direkte adgang til øst-tribunen (Loxam) fra Ebbe Skovdahl Fan Lounge, hvis man har billet hertil. Loungen har derudover også åbent i pausen.
Foto: Getty Images