Kabongo: Fantastisk at få debut
16.07.2018 22:55
Endelig kom dagen, hvor Brøndby IF igen skulle i aktion i Superligaen. Men foruden at spillerne havde fået nye trøjer, og det var den første kamp i den nye sæson, så var også det for seks spillere deres første officielle Brøndby-kamp.
En af de spillere var den tidligere Masterclass-spiller Joel Kabongo, som i dag havde fundet vej til start-11’eren for første gang i sin tid i Brøndby. Noget, som Joel efter kampen var utrolig stolt over.
- Det var fantastisk at få 90 minutter i dag. Det er noget, som jeg har kæmpet for i utrolig lang tid. Jeg synes egentlig, jeg spiller en fin kamp. Men jeg var også klar oppe i hovedet på, at det var nu, jeg skulle gribe chancen. Jeg er bare rigtig glad lige nu.
Hør hele interviewet med vores unge midterforsvarer på Brøndby Indefra.
Foto: Getty Images