Optakt: Info og stats om Lyngby BK - Brøndby IF
08.02.2018 13:00
Dommer: Peter Munch Larsen
TV: 3+
Billetter: Kan købes her
Liveupdate: Brøndby Live på Twitter
Superligaform
Lyngby BK: T-T-T-T-U
Brøndby IF: U-V-V-V-V
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
30.07.2017 Brøndby IF 5-3 Lyngby BK
18.05.2017 Brøndby IF 0-2 Lyngby BK
09.04.2017 Lyngby BK 1-2 Brøndby IF
19.03.2017 Brøndby IF 3-2 Lyngby BK
22.09.2016 Lyngby BK 1-0 Brøndby IF
Karantæne
Ingen
Karantæne ved næste advarsel
Simon Tibbling (3 point)
Christian Nørgaard (3 point)
Kasper Fisker (3 point)
Benedikt Röcker (4 point)
Johan Larsson (4 point)
Paulus Arajuuri (6 point)
---
Mikkel Rygaard (3 point)
Oliver Lund (4 point)
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 54 mellem Lyngby BK og Brøndby IF. Statistikken siger 27 sejre til Brøndby IF, 10 uafgjorte og 16 nederlag samt en målscore på 100-68 set med Brøndby IF’s øjne.
Brøndby IF er ubesejret i de seneste 13 Superligakampe (10 sejre og tre uafgjorte) svarende til perioden siden august 2017. En tilsvarende serie af Superligakampe med point har Brøndby IF ikke præsteret siden august 2004-marts 2005, hvor det blev til 13 sejre og seks uafgjorte i træk.
På udebane har Brøndby IF vundet de fem seneste kampe i Superligaen, hvilket klubben senest præsterede i marts-maj 2015. Hvis det bliver til en sejr over Lyngby BK, vil det være første gang siden august-november 2003, at Brøndby IF tager alle tre point i seks Superliga-udekampe i træk.
Med kampstart den 11. februar er kampen mod Lyngby BK suverænt Brøndby IF’s tidligste sæsonåbning på foråret. Det har i de to tidligere sæsoner kastet point af sig med uafgjort mod FC København i 2016 og sejr over Hobro IK i 2017.
Brøndby IF har de senere år haft svært ved at besejre Lyngby BK i Superligaen på Lyngby Stadion, hvor to ud af de tre seneste besøg er endt med nederlag på 0-1. Faktisk har Brøndby IF kun to sejre ud af de ni seneste besøg på Lyngby Stadion (2V-3U-4T).
Brøndby IF har scoret først i 28 af de 53 tidligere Superligakampe mod Lyngby BK med 23 sejre, tre uafgjorte og to nederlag som resultat. Omvendt har Lyngby BK scoret først i 24 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i fire sejre, seks uafgjorte og 14 nederlag.
Brøndby IF har indeværende sæsons bedste forsvar/målmand, idet det kun er lykkedes modstanderne at score 18 mål i sæsonens 19 kampe. Dertil kommer, at Brøndby IF med næsten to point pr. udekamp er sæsonens bedste udehold.
Sæsonens mest målrige kamp fandt sted den 30. juli 2017 mellem netop Brøndby IF og Lyngby BK. Foruden de otte mål (5-3 til Brøndby IF) bød kampen på et hattrick af Lasse Vigen Christensen, et rødt kort til Mikkel Rygaard samt to straffespark.
Peter Munch Larsen dømmer sin første Superligakamp med Brøndby IF som den ene part. Derimod har han dømt Lyngby BK ved fem tidligere lejligheder - alle er endt med sejr til Lyngby BK.
Foto: Getty Images