
Startopstilling mod Ledøje-Smørum Fodbold
20.09.2017 19:30
Sidste sæson rakte det til en finaleplads i DBU Pokalen, og i aften starter rejsen mod en ny finale, når Brøndby IF møder Ledøje-Smørum Fodbold på Brøndby Stadion. Opgøret fløjtes i gang kl. 20:30, og nedenfor kan du se, hvilken startopstilling Alexander Zorniger har lagt sig fast på. Blandt andet starter Gregers Arndal-Lauritzen og Mads Juel Andersen inde, og de får dermed deres Brøndby-debut.
Coach har valgt at spare Benedikt Röcker, Johan Larsson, Christian Nørgaard og Jan Kliment til kampen, mens Svenn Crone er ude med sygdom.
Hvis du er forhindret i at se kampen på stadion, vises den direkte på 3+, ligesom du også kan følge opgøret i tekstformat på Brøndby Live.
Foto: Getty Images