
En Masterclass-weekend i pointdelingens tegn
31.10.2017 15:30
Alle Masterclass-hold på nær U17-mandskabet var i weekenden trukket i fodboldtøjet, og fælles for alle årgange måtte de gå fra banen med et enkelt point. Få det ugentlige Masterclass-overblik nedenfor.
U19-mandskabet missede sejren i sidste minut
AaB hed modstanderen i lørdagens topkamp, da Frederik Birks U19-spillere mødte nordjyderne. Peter Bjur fik spilletid for første gang i otte uger efter sit brækkede kraveben, da han startede inde. Brøndby-spilleren kronede endda sit comeback ved at gøre det til 1-0 efter 10 minutters spil. Denne stilling så ud til at holde kampen igennem, men i fire minutters overtid fik hjemmeholdet fra AaB udlignet og forhindrede dermed U19-holdet i at hente fjerde sejr i træk.
Med det uafgjorte resultat indtager Frederik Birks tropper femtepladsen i turneringen med syv point op til førstepladsen fra FC Midtjylland. U19-holdet har dog spillet en kamp mindre end førerholdet.
U19: AaB - Brøndby IF 1-1 (0-1)
0-1 Peter Bjur
1-1
Startopstilling
Magnus Warming - Andreas Bruus
Agust Hlynsson
Peter Bjur - August Vitus Frandsen
Filip Blazek
Lucas Rejnhold Steen - Frederik Tønsberg - Anton Skipper Hendriksen - Christian Enemark
Casper Hauervig
Bænken: Mads Eslund, Frederik Nørrestrand, Mileta Rajovic
U15: Stort spilovertag uden de store chancer til følge i uafgjort
John Ranums U15-hold fik søndag 1-1 mod Roskilde FC i en chancefattig kamp, hvor spillet på den sidste tredjedel haltede for de blågule talenter.
- Vi havde store udfordringer i fase 3 og fik ikke tilspillet os nok af de helt store chancer, så nu ved vi, hvad træningstemaet er i denne uge, forklarede cheftræneren, der ærgerede sig over, at holdet ikke formåede at kapitalisere på det store spilovertag.
- Det var en kamp, hvor vi stort set sad på det hele dog uden at blive rigtig farlige. I første halvleg var vores pres og genpres dog rigtig godt, men spillemæssigt var det ikke den store nydelse i en nærmest orkanlignende blæst på tværs af banen.
På søndag venter sidstepladsen fra B93, der endnu ikke har hentet point i denne sæson.
U15: Brøndby IF - Roskilde FC 1-1 (1-1)
1-0 Sami Orani
1-1
Startopstilling
Mihai Tudor - Albion Aliji - Oliver Lippert
Oliver Jeppe - Sebastian Brodersen
Marinus Larsen
Alexander Vestergaard - Benjamin Juel-Berg - Cornelius Allen - Louis Christoffersen
Mathias Nordskov Nielsen
Bænken: Salieu Brammen, Youcef Mokdad, Sami Orani
Svære forhold for U14-spillerne i rodet affære
U14-holdets sejrsstime på fire sejre i træk stoppede søndag, da det sluttede 1-1 mod HB Køge. En uskøn affære på en svær bane hvor Brøndby-holdet ellers kom i front efter en times spil, forklarede cheftræner Morten Corlin.
- Vi kom frem til flest chancer og kom fortjent foran, men lavede desværre en større brøler defensivt fem minutter efter, fortalte cheftræneren, der ligesom John Ranum oplevede svære betingelser.
- Det var en rigtig rodet kamp på en meget svær bane, hvor det var umuligt at få tempo i spillet, og derfor var der mange lange og høje bolde. Det blæste tilmed en halv pelikan, hvilket ikke gjorde noget nemmere.
Næste opgave er allerede i morgen, hvor U14-holdet får besøg af FC Roskilde.
U14: HB Køge 1-1 Brøndby IF (0-0)
0-1 Marc Winkel
1-1
Startopstilling
Philip Näf - Jonas Stenbæk - Simon Blæsdahl
Kasper Herefordt - Kasper Larsen
Deniz Arabaci
Frederik Frimann - Hjalte Andersen - Mikkel Fredsgaard - Hugo Ryg
Mikkel Hvenegaard
Bænken: Solomon Opoku, Huseyin Tokat, Marc Winkel
U13: To forskellige halvlege i opgør mod B93
2-2 sluttede det mellem Brøndby IF og B93 i en kamp, hvor de blågule spillere ellers kom planmæssigt foran både 1-0 og 2-0 på baggrund af en stærk første halvleg.
- Vi spillede en rigtig god første halvleg, hvor drengene virkede motiverede, glade og til at have overskud. Vores pasninger sad i skabet, og vores pres fungerede også rigtig godt. Det eneste, jeg kunne klage over, var, at vi ikke scorede på vores chancer, forklarer cheftræner Azad Corlu og fortsætter:
- I anden halvleg gjorde vi det komplet modsatte af, hvad vi gjorde i første. Vi spillede stadig okay, men vores pasninger var ikke lige så skarpe, og vi manglede rigtig meget energi. Drengene virkede trætte.
Modgangen skal dog ikke ses som noget negativt. Den skal således være med til at modne de unge Brøndby-spillere, understreger cheftræneren:
- Det er kun godt, at vi ser dem have problemer. Det er med til at udvikle dem, og jeg får øjnene op for, hvad der skal trænes og ændres. Denne årgang har været vant til at vinde, så de har godt af den modgang, der kommer. Det er vigtigt, at jeg og drengene håndterer det rigtigt, og der skal vi finde den rigtige løsning.
Lyngby BK er næste modstander for de yngste talenter, når de to hold står over for hinanden på lørdag.
U13: B93 - Brøndby IF 2-2 (0-2)
0-1 Benjamin Tabrizi Birkebæk
0-2 Matteo Grosso
1-2
2-2
Startopstilling
Benjamin Tabrizi Birkebæk
Diyar Avci
Matteo Grosso - Benjamin Kold
Hector Vinsteen
Mathias Jensen - Mikkel Durlev
Aksel Røntved
Bænken: Carl-Emil Pedersen, Kian Sørensen, Michael Opoku