Optakt: Info og stats om Brøndby IF-FC Nordsjælland

16.11.2017 09:59

Dommer: Sandi Putros
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
23.07.2017 FC Nordsjælland 3-2 Brøndby IF
28.05.2017 Brøndby IF 1-2 FC Nordsjælland
23.04.2017 FC Nordsjælland 0-1 Brøndby IF
05.03.2017 Brøndby IF 2-3 FC Nordsjælland
16.10.2016 FC Nordsjælland 1-1 Brøndby IF

Karantæne
Patrick Mtiliga

Karantæne ved næste advarsel
Simon Tibbling (3 point)
Christian Nørgaard (3 point)
Jan Kliment (6 point)
---
Karlo Bartolec (6 point)
Magnus Kofod Andersen (6 point)

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 48 mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. Statistikken siger 27 sejre til Brøndby IF, 11 uafgjorte og ni nederlag samt en målscore på 85-46 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF har vundet de seks seneste Superligakampe. Hvis det bliver til sejr mod FC Nordsjælland, vil det være første gang i mere end 12 år, siden juni-august 2005, at Brøndby IF vinder syv Superligakampe i træk.

Brøndby IF er ubesejret i de seneste ni Superligakampe (7V-2U-0T), hvilket ikke er præsteret bedre siden august-december 2008. På Brøndby Stadion er Brøndby IF ubesejret i de seneste otte kampe, hvilket ikke er præsteret bedre siden april 2005-maj 2006.

Brøndby IF har scoret først i 29 af de 47 tidligere Superligakampe mod FC Nordsjælland med 21 sejre, fem uafgjorte og tre nederlag som resultat. Omvendt har FC Nordsjælland scoret først i 15 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i seks sejre, tre uafgjorte og seks nederlag.

Traditionelt scores der mange mål i Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland på Brøndby Stadion, idet de 21 forudgående kampe har budt på 72 scoringer (3,43 mål pr. kamp). Ingen af disse opgør har siden maj 2012 budt på færre end tre scoringer. 

Sandi Putros dømmer sin 25. kamp i Superligaen knap 16 måneder efter hans debut i den bedste række. Det bliver første gang, at han dømmer en Superligakamp på Brøndby Stadion, og anden kamp med deltagelse af Brøndby IF efter sejren på 2-1 over Lyngby BK i april 2017.

Teemu Pukki har spillet ti Superligakampe mod FC Nordsjælland og har scoret i halvdelen af kampene, heraf i de to seneste. Hvis han scorer sit sjette mål mod FC Nordsjælland, vil han blive delt topscorer sammen med Kasper Lorentzen og Morten ’Duncan’ Rasmussen.

Brøndby IF var senest i aktion i Superligaen på denne dato i 2006, hvor det blev til et nederlag til Randers FC. Forinden var det blevet til tre sejre i Superligaen på datoen 19. november med sammenlagt 9-1.

Foto: Getty Images