Kevin Mensah - fra Viborg til Vestegnen med et smil

Fra de vante rammer i Viborg til at være på egen hånd på vestkysten og nu at skulle vise sit værd på Vestegnen. Sådan lyder Kevin Mensahs hidtidige rejse som både fodboldspiller og menneske. En rejse, der har budt på gode tider og svære tider for den 26-årige hurtigløber, men altid med et stort smil på læben og med en evig sult for at blive bedre – på og uden for banen.

Det var dog en helt anden slags sult, der fik den dengang 6-årige Kevin Mensah til at snørre fodboldstøvlerne for første gang – nemlig sliksulten.   

- Jeg var med til noget i Viborg, der hed Marabou Cup, da jeg spillede i Viborg Søndermarken IK. Min far tog min bror og mig med, og det startede nok med, at vi fik en masse chokolade, og så syntes vi, at det var sjovt, griner han og forklarer, at hans mor ikke var begejstret for idéen om, at sønnerne skulle spille fodbold:

- Jeg har hørt, at min mor ikke var så glad for, at vi startede til fodbold. Hun ville hellere have, at vi fokuserede på skolen og bare være små børn, men vi kunne godt lide fodbold, og min far spillede selv fodbold, så han ville gerne have, at vi skulle spille. 

Med lillebror som konkurrent
På denne vis startede Kevin Mensahs fodboldliv i Viborg Søndermarken IK, hvor han fandt ud af, hvad fodbold handlede om som barn:

- Jeg lærte, at fodbold er sjovt, fodbold skaber glæde, og at fodbold skaber venner. Og hvis du var dygtig, ventede der flere udfordringer.

Og dygtig var Kevin, der efter seks år i barndomsklubben blev en del af FK Viborg – et talentprojekt hvor konkurrencen var større, og mulighederne for at blive matchet var bedre. Dette resulterede i en underskrevet kontrakt med Viborg FF som blot 15-årig. 

Det skulle dog vise sig, at han ikke var den eneste i Mensah-familien, der havde talent for spillet med fødderne. Den ét år yngre lillebror, Jeff Mensah, gjorde således storebror Kevin selskab i Viborg FF, og det var en lidt pudsig situation at skulle se sin bror som konkurrent. Det var dog en positiv form for konkurrence, understreger Kevin Mensah.

- Det var en sjov tid at spille sammen med én, som du først og fremmest vil beskytte ud over alle grænser, og som er dit kød og blod. Det har vi haft mange sjove episoder med til træning. Eksempelvis at man kan stå og råbe ad hinanden, og holdkammeraterne siger: ”Det skal vi ikke blande os i. De er brødre ” En anden ting er også, at vi var konkurrenter. På en eller anden måde tror jeg, at det er meget normalt, at man konkurrerer med sine søskende – uanset om man spiller på samme hold, eller hvad man ellers laver. For Jeff og mit vedkommende tror jeg, at det var med til at gøre os bedre.

Lillebror Jeff spiller i det hele taget en stor rolle i fortællingen om Kevin Mensah. I barndomshjemmet i Viborg var det altid de to, der holdt sammen mod den fire år ældre storesøster. På mange punkter overlappede deres liv hinanden hvad angår venner og interesser, og det betød, at især Kevin havde svært ved at finde på noget, når han var på egen hånd. 

- Jeg er rigtig dårlig til at finde på noget, hvis jeg er alene. Jeg husker tydeligt, at mine forældre har fortalt mig, at hvis Jeff var i gang med at lege, så kom jeg altid og ødelagde legen. Og når Jeff ikke gad lege med mig mere, gik jeg i stå, griner han. 

At stå på egne ben i Esbjerg
I januar 2015 vinkede Kevin Mensah farvel til Viborg, da livet i domkirkebyen blev skiftet ud med en tilværelse på den jyske vestkyst hos Esbjerg fB. Fra det velkendte til det ukendte for Mensah, der søgte nye udfordringer.

- I Viborg kendte jeg nærmest alle fans, der stod oppe på tribunen og alle menneskerne i byen. I Esbjerg skulle jeg stå på egne ben og kunne forme mig selv på en anden måde, end jeg kunne i Viborg, hvor jeg havde været hele min ungdomstid. Esbjerg var en anderledes udfordring, og det var den udfordring, som jeg søgte.

Og han fik den udfordring, som han efterspurgte. Tiden i Esbjerg var præget af stor udskiftning i både trænere og spillere, og personligt var det en tid, hvor skaderne meldte deres ankomst for dansk-ghaneseren. Modgangen fik ikke bugt med Mensah – tværtimod. Det fik ham kun til at knokle endnu mere på.

- Der har selvfølgelig været folk, der har haft sine tvivl, om jeg grundet mine mange skader, har haft kroppen til at blive professionel fodboldspiller. Det har bare fået mig til at arbejde endnu hårdere i styrkecenteret og på de ting, hvor jeg kunne blive stærkere. Det er også derfor, at jeg står, hvor jeg står i dag. Jeg har lagt den ekstra tid i at optimere mig og min krop. 

Trods skaderne og de mange trænerskift ser Mensah tilbage på tiden i det vestjyske med et smil på læben og fremhæver byen, fansene og menneskerne omkring klubben. Det positive syn på tilværelsen trods omstændighederne kendetegner både personen og spilleren Kevin Mensah. At få det bedste ud af situationen og ikke lade negativiteten få overtaget. Et livssyn, der stammer fra sin ghanesiske far: 

- Min far har altid været et glad menneske med et vanvittigt temperament. Jeg har også et iltert temperament, men der skal meget til, før det kommer til udtryk. Man ser det nok på fodboldbanen, og det er også vigtigt at have som fodboldspiller. Uden for banen er jeg mere smilende og bare en glad dreng, der er glad for livet. Jeg sætter pris på, at andre er glade, og jeg vil gerne sprede det gode humør.

Ny rolle - samme mål 
Det store smil har han taget med til Brøndby IF, hvor han ellers fik en lidt kedelig start på karrieren i gult og blåt. Kevin Mensah var nemlig en tur på operationsbordet i slutningen af efteråret i forbindelse med sportsbrok, og der var derfor ikke andet for end at væbne sig med tålmodighed i de første par måneder på Vestegnen. Dette var ikke altid lige nemt, forklarer han:

- Det var en speciel situation. Jeg hungrede meget efter at komme ud på banen, men jeg fik ikke lov til det af fysioterapeuterne. De ville gerne bygge mig op og være sikre på, at jeg kunne klare intensiteten, som Brøndby træner og spiller med. Set i bakspejlet er det nok noget af det bedste, der nogensinde er sket for mig – at jeg har fundet ud af, hvad der er vigtigt for min krop. Det har bare gjort mig stærkere.

Indtil videre er det blevet til 16 optrædener i Brøndby-trøjen, og målet er hele tiden at komme tættere på startelleveren:

- I Esbjerg og i Viborg var jeg en profil på holdet, og det er jeg ikke blevet endnu i Brøndby. Jeg har indtil videre haft en anden rolle, men målet er stadig det samme - sulten efter at blive en profil og vise, hvor god jeg er. Alle fodboldspillere vil gerne vise sig selv frem mest muligt, men som person er jeg optimist og tror på, at det kommer til at ske på et tidspunkt.

Trods det venlige ydre og det store, hvide smil skal man nemlig ikke tage fejl af den Kevin Mensah, som modstanderen står overfor på banen. Det skal ikke være sjovt at kigge op og se angriberen foran dig.

- Jeg har en filosofi om, at hvis du som forsvarsspiller står over for mig, skal det være en udfordrende dag for dig. Du skal ikke have det særlig sjovt. Du kan godt regne med, at jeg hele tiden kommer og angriber dig. Det afspejler nok også mit liv, at der hele tiden er udfordringer. Man kan hele tiden udfordre sig selv, og det vil jeg blive ved med. 

Det gælder også, når taktiktavlen og træningspas er skiftet ud med bøger og eksaminer. Ved siden af livet som fodboldspiller læser Mensah nemlig international markedsføring, der fungerer som et tiltrængt pusterum, når hverdagen skal dreje sig om andet end gegenpres. 

- Jeg har været meget skadet i karrieren, og når man ikke kan træne eller spille fodbold, har jeg fundet ud af, hvor vigtigt det er at få et afbræk. Det er derfor, jeg studerer. Det, jeg godt kan lide ved at studere, er, at jeg kan mærke, at jeg bliver bedre til noget. Det er lidt ligesom fodbold. Det kan være en rigtig god ting, at når det går godt, at du ikke sidder derhjemme og koncentrer dig om fodbold hele tiden. På samme vis som det kan være vigtigt at tage det roligt og fokusere på noget andet, når det går dårligt. Det hele skal ikke kun handle om fodbold, og så kan man også få viden om, hvad der sker rundt om en, slutter Mensah og smiler – naturligvis.