Optakt: Info og stats om FC Midtjylland-Brøndby IF

05.05.2017 11:40

Kampinfo
Kamp: FC Midtjylland - Brøndby IF , Alka Superligaen 32. spillerunde
Dommer: Michael Tykgaard
Kickoff: Søndag den 7. maj kl. 18:00
Billetter: Kan købes her
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter

Udvalgte Bet25-kampodds
Brøndby IF's første målscorer er Teemu Pukki? Odds 4.50
Brøndby IF holder målet rent? Odds 4.00
Brøndby IF vinder kampen? Odds 3.05

Superligaform
FC Midtjylland: V-T-U-V-T
Brøndby IF: U-V-T-V-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
02.04.2017 Brøndby IF 3-2 FC Midtjylland
11.12.2016 Brøndby IF 2-1 FC Midtjylland
07.08.2016 FC Midtjylland 3-3 Brøndby IF
03.04.2016 FC Midtjylland 2-0 Brøndby IF
25.10.2015 Brøndby IF 2-1 FC Midtjylland

Karantæne
Rodolph Austin
Janus Drachmann

Karantæne ved næste advarsel
Hjörtur Hermannsson (3 point)
Svenn Crone (3 point)
Kamil Wilczek (4 point)
Kevin Mensah (4 point)
---
Marc Dal Hende (3 point)
Mikkel Duelund (3 point)
Kian Hansen (6 point)
Rasmus Nissen (6 point)

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 52 mellem FC Midtjylland og Brøndby IF. Statistikken siger 19 sejre til Brøndby IF, 17 uafgjorte og 15 nederlag samt en målscore på 81-74 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF har det traditionelt svært i Superligaen mod FC Midtjylland på MCH Arena, hvor det kun er blevet til fem sejre gennem tiderne. I de øvrige 20 Superligakampe er det lykkedes Brøndby IF at få point i 11 af kampene, hvorimod de resterende ni kampe er endt med nederlag.

Brøndby IF har vundet de fire seneste Superligakampe på udebane. Hvis det også bliver til sejr over FC Midtjylland, vil det være første gang siden marts-maj 2015, at Brøndby IF vinder fem Superliga-udekampe i træk.

De 51 tidligere Superligakampe mellem FC Midtjylland og Brøndby IF har budt på i alt 155 mål svarende til gennemsnitligt 3,04 mål pr. kamp. Kun én kamp er endt helt uden scoringer, hvilket var første kamp i forrige sæson.

Ud af de 51 tidligere Superligakampe har Brøndby IF scoret først i 29 tilfælde, hvilket har resulteret i 17 sejre, 10 uafgjorte og to nederlag. Omvendt har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 21 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF to sejre, seks uafgjorte og 13 nederlag.

Hvis Brøndby IF besejrer FC Midtjylland, vil det være tredje sejr i træk i Superligaen mod netop FC Midtjylland. Det har Brøndby IF kun præsteret ved en tidligere lejlighed, november 2003-august 2004.

Brøndby IF har vundet de tre seneste Superliga-udekampe afviklet i maj (mod Randers FC, Esbjerg fB og Hobro IK). Med en sejr over FC Midtjylland vil Brøndby IF for første gang have vundet fire Superliga-udekampe i træk i maj.

Teemu Pukki har tidligere spillet otte Superligakampe mod FC Midtjylland, hvoraf han har scoret seks mål fordelt på tre af de otte kampe. Med endnu en scoring mod FC Midtjylland vil han blive den mest scorende spiller i indbyrdes Superligaopgør mellem FC Midtjylland og Brøndby IF (delt med Frank Kristensen og Morten ’Duncan’ Rasmussen).

Opgør i Superligaen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF i Herning har i tre ud af de seks seneste kampe budt på mindst fem mål. Resultatmæssigt er det for Brøndby IF endt med en sejr (3-2), en uafgjort (3-3) og et nederlag (2-5).

Foto: Getty Images