”Nør” om pokalfinalen: Den største kamp for mange

23.05.2017 16:16

Finalen i DBU Pokalen er nu kun godt og vel to døgn væk, og det er en kamp, som spillertruppen ser frem til at spille.

- For mange af os er det den største kamp, vi nogensinde har spillet. Det bliver en fest, og det glæder vi os rigtig meget til, fortæller Christian Nørgaard, der også ved, hvor vigtigt det er, at man går på banen med hovedet på plads.

- Det handler om at finde det rette spændingsniveau, så man ikke er for nervøs eller for tændt til opgaven, men samtidig skal man også have lidt sommerfugle i maven. Der skal være lidt nervøsitet i kroppen, for ellers betyder det ikke nok for én.

Midtbanespilleren har en kæmpe respekt for Brøndby IF’s kæmpe fanskare og den kulisse, de kommer til at skabe til pokalfinalen.

- Det bliver fedt at spille i Parken, hvor det er vores fans, der i den grad kommer til at lægge tryk på. Det bliver en af de største kampe i mange år.

- Hele dagen kommer også til et være præget af kampen uden for banen. Der håber jeg, at vores fans passer godt på hinanden, så alle får den bedst mulige oplevelse, siger ”Nør”, der meget gerne vil krone sæsonen med et trofæ.

- Det er rigtig vigtigt for os at vinde. Hvis vi kan gå ud i morgen og hente en titel, så har denne sæson næsten været til UG.

- Selvfølgelig ville vi gerne have vundet de sidste fire kampe, men hvis vi vinder på torsdag, så tror jeg, de kampe er glemt. 

Husk at der er stor fanzone i Fælledparken op til kampen. Læs mere om det her.

Du kan i skrivende stund få odds 4.75, hvis du hos Bet25 spiller på en sejr til Brøndby IF.

Foto: Getty Images