Coach: Enemark var dagens bedste
21.05.2017 21:23
Det blev til et nederlag mod SønderjyskE på Sydbank Park, men cheftræner Alexander Zorniger fandt alligevel flere lyspunkter i dagens kamp. To af de lyspunkter var debutanterne i form af Christian Enemark, der startede inde, og Magnus Warming, der i en alder af 16 år og 348 dage blev den yngste debutant for Brøndby IF i Superligaens historie.
Om Christian Enemark sagde Zorniger blandet andet:
- Han var banens bedste Brøndby-spiller. Han lavede meget få fejl.
- Vi har tøvet lidt med at give U19-spillerne spilletid, for de har manglet lidt, når de har været med hos os. Men Enemark gjorde det godt og det samme med Warming. Han er en interessant spiller for fremtiden, og vi kommer til at holde godt øje med begge to.
Du kan se hele interviewet med Alexander Zorniger på Brøndby Indefra, som du kan downloade her.
Foto: Getty Images