
Jul i Brøndby | 22. december
22.12.2017 09:15
Det er blevet den 22. december, og der er snart ikke flere låger at åbne i Brøndby IF's julekalender. I dag åbner vi således den tredjesidste af slagsen.
Skuespilleren Cyron Melville går som Brøndby-fan på opdagelse bag kulisserne i Brøndby IF, hvor han lærer klubben og menneskerne at kende.
Sportsdirektør Troels Bech taler med Cyron om lange arbejdstider, forberedelse til transfervinduer og Brøndby IF's valg af spillestil.
Du kan lytte til podcasten i iTunes eller podcast-appen på din iPhone ved at søge på Brøndby IF, eller du kan gå via Soundcloud her - både på desktop og mobil, hvor du også kan downloade SoundClouds app fra både App Store og Google Play.
Du kan også trykke 'play' nedenfor.
I julestudiet er det også blevet den 22. december, og det er derfor svært at komme uden om en af de mest kendte Brøndby-spillere, der har spillet i nummer 22. Det er selvfølgelig Daniel Agger, der er tale om, og igen havde Christian Nørgaard fornøjelse af at spille sammen med den stærke forsvarsspiller.
Men Kasper Fisker har også et godt minde om dengang, Agger spillede. Eller rettere sagt - dengang han ikke spillede...
Der skal selvfølgelig også åbnes en pakke i dagens afsnit. Du kan som altid vinde den fra programmet, er produktet samtidig dagens tilbud i Brøndby Shoppen. Har du ikke mulighed for at tage forbi Brøndby Stadion i dag, kan den også findes på hjemmesiden.