Jul i Brøndby | 21. december

21.12.2017 10:00

Juleaften begynder for alvor at nærme sig, og i dag skal vi have åbnet den fjerdesidste låge i vores julekalender.

Skuespilleren Cyron Melville går som Brøndby-fan på opdagelse bag kulisserne i Brøndby IF, hvor han lærer klubben og menneskerne at kende.

Cheftræner Alexander Zorniger sidder i dag overfor Cyron, og det bliver til en snak om fodbold, rollen som far, overgivelsen til den danske hygge og kærestens lange, flotte ben.

Du kan lytte til podcasten i iTunes eller podcast-appen på din iPhone ved at søge på Brøndby IF, eller du kan gå via Soundcloud her - både på desktop og mobil, hvor du også kan downloade SoundClouds app fra både App Store og Google Play.

Du kan også trykke 'play' nedenfor.

I dagens afsnit af YouTube-julekalenderen står to vindere over for hinanden. Frederik Rønnow hev en FIFA-sejr hjem mod Christian Nørgaard tidligere i julekalenderen, mens Benjamin Bellot sejrede i tysker-quizzen sammen med Benedikt Röcker. Nu skal vi have fundet ud af, hvem af de to der kan juble over sejr nummer to, og hvem der må nøjes med en enkelt i julekalenderen, når der skal dystes i at ramme overliggeren. 

Hver målmand får fem skud til at vise, at de altså også kan noget med fødderne. Se, hvordan det gik dem i dagens afsnit nedenfor.

Der skal selvfølgelig også åbnes en pakke i dagens afsnit. Du kan som altid vinde den fra programmet, er produktet samtidig dagens tilbud i Brøndby Shoppen. Har du ikke mulighed for at tage forbi Brøndby Stadion i dag, kan den også findes på hjemmesiden.