
Januars træningskampe er på plads
29.12.2017 09:30
Lige nu nyder Brøndby-spillerne en velfortjent ferie, inden de den 8. januar er tilbage på træningsbanen i Brøndby. Forberedelserne til forårssæsonen byder på fire træningskampe, hvoraf to af dem spilles på træningslejren i Dubai, og det ligger nu helt fast, hvem modstanderne bliver.
Hjemme i Danmark skal Brøndby IF møde FC Roskilde og Fremad Amager henholdsvis den 13. januar og 17. januar, og i Dubai bliver modstanderne Guangzhou Evergrande FC og Slavia Prag. De to kampe spilles den 22. januar og den 29. januar.
Spillested og -tidspunkt er ikke endeligt fastlagt for alle kampene, men der vil blive opdateret løbende i kampprogrammet her på brondby.com.
Lørdag den 13. januar kl. 13:00
Brøndby IF - FC Roskilde
Onsdag den 17. januar kl. 14:00
Brøndby IF - Fremad Amager
Mandag den 22. januar
Brøndby IF - Guangzhou Evergrande FC
Mandag den 29. januar
Brøndby IF - Slavia Prag
Foto: Getty Images