
Wilczek: AaB er en hård modstander
29.10.2016 08:06
I morgen ruller bolden igen på Brøndby Stadion. Kl. 16:00 er der nemlig kickoff i kampen mod AaB.
Første opgør mod nordjyderne i denne sæson endte med en 1-0-sejr, men matchvinderen fra opgøret tager intet for givet.
- Jeg er sikker på, at det bliver en rigtig svær kamp. AaB er en hård modstander, men vi skal ikke fokusere for meget på vores modstander. Det vigtigste er, at vi fokuserer på vores spil. Så længe vi gør det, er vores chancer for sejr gode, fortæller Kamil Wilczek.
- Jeg scorede, sidste vi mødte AaB, men det kommer i anden række, hvem der scorer målene. Det vigtigste er, at vi vinder som hold, men jeg er naturligvis glad, når jeg kan hjælpe holdet ved at score mål.
Den polske angriber var ikke med i truppen, som i onsdags tog til Valby Idrætspark til pokalkampen mod BK Frem. Pausen har været god for ham, og nu ser han frem til at komme i aktion igen.
- Jeg er frisk, og jeg glæder mig til næste kamp, efter jeg fik en pause midt på ugen, hvor drengene spillede sig videre i pokalturneringen.
Du kan købe din billet til Brøndby IF - AaB lige her.
Ved indgangene til stadion vil der stå indsamlere fra Brøndby Tifo. Hvis du har lyst til at støtte deres fantastiske arbejde, kan det altså ske ved indgangene, ligesom du kan støtte via MobilePay til 31 74 19 64.
Hos vores hovedpartner, Bet25.dk, får du i skrivende stund odds 3.25, hvis du spiller på, at Kamil Wilczek scorer kampens første eller sidste mål.
Foto: Getty Images