Storsejr i Reserveliga-derby
03.10.2016 14:58
Mindre end 60 sekunder. Så lidt tid skulle der gå, før Christian "Greko" Jakobsen for alvor havde skudt dagens opgør mod FC København i gang i Reserveligaen. Sydkoreanske Yun stod for assisten, da han lagde bolden skråt tilbage i feltet til "Greko", der sparkede den fladt ind bag Stephan Andersen.
Og starten på kampen blev endnu bedre for Brøndby IF, da "Greko" slog til igen efter et hjørnespark, hvor han kom først på bolden.
Inden pausen kom de blågule også foran med tre, da Gustaf Nilsson markerede sin første kamp i en Brøndby-trøje med en scoring.
Efter pausen bed FC København kortvarigt fra sig, da Julian Kristoffersen reducerede til 1-3 i halvlegens første minut, men bare seks minutter senere afsluttede Rezan Corlu flot med højrebenet. Bolden tog stolpen, røg ud i Stephan Andersen og gik i mål.
20 minutter inde i anden halvleg kom indskiftede Ariel Nuñez på tavlen, da han flot skruede bolden op i det lange hjørne uden chance for Stephan Andersen til slutresultatet 5-1 til Brøndby IF.
FC Københavns startopstilling:
Bashkim Kadrii - Julian Kristoffersen
Danny Amankwaa - Morten Hjulmand - Aboubakar Keita - Kasper Kusk
Frederik Bay - Mikael Antonsson - Jores Okore - Tom Høgli
Stephan Andersen
Brøndby IF's startopstilling:
Jan Kliment - Gustaf Nilsson
Daniel Stückler
Christian "Greko" Jakobsen - Rezan Corlu
Rodolph Austin
Suk-Young Yun - Martin Albrechtsen - Mads Juel Andersen - Tobias Noer
Viktor Anker
Kampfakta:
01' 0-1 Christian "Greko" Jakobsen
14' 0-2 Christian "Greko" Jakobsen
40' 0-3 Gustaf Nilsson
46' 1-3 Julian Kristoffersen
52' 1-4 Stephan Andersen (og)
65' 1-5 Ariel Nuñez