
Champions League-succes til Brøndby IF
06.10.2016 09:54
I aftes vandt Brøndby IF’s kvindehold 2-0 på udebane over Sankt Pölten fra Østrig, begge mål sat ind af Nicoline Sørensen på assists fra henholdsvis Katrine Veje og Simone Boye.
Det var det første opgør i 1/16-finalen, og Brøndby IF har dermed et stærkt udgangspunkt inden returopgøret på onsdag den 12. oktober kl. 18:00 på Brøndby Stadion.
Du kan komme gratis ind til returkampen, hvis du henvender dig i Brøndby Shoppen eller i cafeteriaet i Brøndby IF’s klubhus. Her kan du få udleveret billetter til returopgøret mod Sankt Pölten uden beregning.