
Brøndby Junior søger nye medarbejdere
05.10.2016 09:25
Er du energisk, udadvendt og god til at lege med fodboldglade børn? Så har du nu muligheden for at blive det nyeste medlem af vores Brøndby Junior-team. Vi søger nemlig nye ungarbejdere, og herunder kan du læse lidt mere om jobbet.
Dine arbejdsopgaver:
- Lege med børn og aktivere børn til leg (for eksempel spille fodbold, tegne, lave stafet, skattejagt)
- Sælge pølsehorn, sodavand, m.m.
- Klargøring før arrangementer
- Oprydning efter arrangementer
- Mulighed for at være vores maskot, Nanok
Vi forventer, du er:
- Frisk
- Energisk
- Udadvendt
- Smilende
- Initiativrig
- Engageret
- Servicemindet
- Ansvarsbevidst
- Fleksibel (både hvad angår arbejdsopgaver og -tider)
Du bliver en del af et sejt team af ungarbejdere. Du vil indgå som en aktiv del af Brøndby IF, du er med til at arrangere aktiviteterne i Brøndby Junior og komme med gode idéer, så vi kan blive den bedste børnefanklub i Alka Superligaen!
Arbejdstider
Hverdage: Efter kl. 14:00
Weekender: (ca.) 8:00 – 16:00
Kampdage: ca. 3-4 timer før kampstart. Der kan ligeledes blive brug for hjælp i pausen og efter kampen.
Løn
75 kr./time
Alder
15-16 år
Startdato
Snarest muligt. Første mulighed for at komme til at arbejde er til Brøndby Dagen, som finder sted den 17. oktober.
Skriv en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvad du er god til. Send den til [email protected]