
Billetsalg til pokalkampen mod Frem
07.10.2016 13:40
Den 26. oktober kl. 20:15 står den på pokalfodbold for Brøndby IF, der træder ind i tredje runde af DBU Pokalen.
Modstanderen er Boldklubben Frem, der kommer til at være på hjemmebane i Valby Idrætspark.
Billetsalget åbner på onsdag den 12. oktober hos Billetlugen, hvor det fra kl. 10:00 er muligt at sikre sig billet til kampen via dette link.
Inden opgøret mod Frem kan du se Brøndby IF i aktion på hjemmebane i Alka Superligaen, når AGF kommer på besøg den 23. oktober kl. 18:00. Du kan købe billet til den kamp allerede nu – og er du hurtigt ude, kan du få billetter til halvpris. Læs mere om tilbuddet her.