
Åben træning og gode tilbud i Brøndby Shoppen
18.10.2016 14:50
Onsdag (den første træning) og fredag er der åben træning, hvor man kan komme ud og se spillerne fra Alka Superliga-truppen træne under Alexander Zorniger og hans team. Efter træningen er det muligt at få taget et billede med spillerne og få autografer fra favoritterne i blåt og gult.
Se træningstiderne her (hver opmærksom på, at træningen muligvis rykkes til bane 27).
Op til 70 % rabat i Brøndby Shoppen
I hele efterårsferien er der masser af tilbud i Brøndby Shoppen, hvor der er store besparelser at hente på Brøndby-kollektionerne fra hummel.
Der er blandt andet 20 % rabat på den nye efterårs- og vinterkollektion, og på forårs- og sommerkollektionen er der helt op til 70 % rabat.
Dertil kommer en række andre gode tilbud i Brøndby Shoppen. Tilbuddene gælder kun i Brøndby Shoppen og ikke online.
Efterårsferien rundes af med hjemmekampen mod AGF søndag den 23. oktober kl. 18:00.