Stadionrundvisning med Per Bjerregaard

15.11.2016 14:04

OPDATERET:

Stadionrundvisningen med Per Bjerregaard er nu udsolgt.

Op til hjemmekampen mod Silkeborg på Brøndby Stadion den 27. november kl. 18:00 er der mulighed for at få en ordentligt én på Brøndby-opleveren for 35 personer.

På grund af den store succes i forrige måned tager Per Bjerregaard nemlig endnu en omgang som rundviser på Brøndby Stadion. 

På rundvisningen kommer man rundt i de lækre VIP-lounger, forbi pokalskabet, under historiens vingesus i stadionudstillingen, på opdagelse blandt grafittiudsmykningerne under tribunerne, på besøg i omklædningsrummet og ind i taktiklokalet, inden vi slutter af på Sportsbar 1964 omkring kl. 16:00.

Det hele starter kl. 15:00 ved hovedindgangen til Brøndby Stadion, hvorfra ”Mr. Brøndby” starter rundvisningen og deler gavmildt ud af anekdoter og røverhistorier fra Brøndby IF’s spændende historie.

Prisen for rundvisningen er 95 kroner. Prisen er inkl. en værdikupon a 50 kr., som kan bruges på Sportsbar 1964 eller i boderne på stadion.

Du kan købe billet til stadionrundvisningen med Per Bjerregaard her.

For at udnytte tiden maksimalt anbefales det, at du møder op, 10 minutter før rundvisningen begynder.

Rundvisningen foregår som fortalt inden kampen mod Silkeborg IF samme dag kl. 18:00 på Brøndby Stadion, og har du ikke allerede sæsonkort eller billet til kampen, så kan du købe det lige her