
Juletræsfest med Brøndby-spillerne - skal du med?
29.11.2016 14:06
Så er det tid til årets populære juletræsfest på Brøndby Stadion!
Tidligere år har der været udsolgt på få dage via Brøndby Junior-medlemmernes forkøbsret. Denne gang har vi derfor valgt at udvide arrangementet. Det betyder, at vi tager både Vilfort Lounge og Europa Lounge i brug onsdag den 7. december fra kl. 16:30, så endnu flere juleglade børn kan deltage!
Traditionen tro vil Brøndby-spillerne være til stede til at skrive autografer og deltage i de mange aktiviteter.
Der er gratis æbleskiver til alle, og derudover er der mulighed for at købe pølser og sandwich i vores barer.
Overordnet program for aftenen:
16:30 Dørene åbnes
16:45 Der bydes velkommen
17:00 Autografer, højtlæsning, pannabane, kreativt hjørne og meget mere
18:15 Julemanden kigger forbi
19:00 Tak for i aften
Pris for deltagelse:
100 kr. for børn* og 50 kr. for voksne
Børn under 3 år kan komme gratis ind, men er ikke medregnet i deltagerantallet.
*prisen for børn inkluderer blandt andet julegave og godtepose
Brøndby Junior-medlemmer har som sædvanlig haft forkøbsret, og derfor er der nu blot 50 pladser tilbage at kæmpe om i åbent salg. Skynd dig at få fingre i billetter til dig og din familie ved at trykke her.
Et medlemskab af Brøndby Junior koster kun 150 kr. for et år og giver en række fordele - læs mere her.
Nedenfor kan du se et lille sammenklip fra sidste års juletræsfest.