Reserveliga: Ungt Brøndby-mandskab tabte til Randers FC

07.03.2016 15:47

Gode lærepenge for de unge. Sådan lød de første ord fra assistent- og angrebstræner Mark Strudals mund efter mandagens 4-2-nederlag til Randers FC i Reserveligaen.

De blågule stillede således med en særdeles ung trup til opgøret. Andrew Hjulsager og Patrick Da Silva stod bag målene til en pauseføring på 2-0, men i anden halvleg var der hul igennem for Randers-offensiven.

- Vi går efter at vinde kampene. Udbyttet i dag var imidlertid ikke point, men god erfaring til de unge. Det er netop i sådan en kamp mod et Randers-hold med masser af spillere fra deres Superliga-trup, der viser forskellen på ungdoms- og seniorfodbold. Det er en del af deres fodbolduddannelse, siger Mark Strudal.

- Da vi snakkede med de unge efter slutfløjtet, gav de også udtryk for, at de skal spille hurtigere, orientere sig hurtigere og sidde endnu tættere i nærkampene, når det er seniorniveau. Det kræver en skærpet parathed, og det er godt, at vi kan give de unge muligheden for at blive matchet på denne måde.

- Spillemæssigt var der også fine momenter at tage med, blandt andet havde vi flere gode chancer, hvor "Greko" og Stückler havde mulighed for at score. I det hele taget var Stückler god til at spille med ryggen til målet og være med til at sætte de andre op fra sin position for derefter at komme med i feltet. Og så havde Toppel nogle gode redninger. Han havde god lyd på og tog ansvar som den rutinerede på holdet med god og positiv energi.

Næste opgave for Brøndby IF er også mod Randers FC - dog i Alka Superligaen. Det opgør spilles på Brøndby Stadion på søndag med kickoff kl. 16:00, og du kan købe billet ved at trykke her.

Brøndby IF - Randers FC 2-4 (2-0)
1-0 Andrew Hjulsager
2-0 Patrick Da Silva
2-1
2-2
2-3
2-4

Startopstilling

Christian "Greko" Jakobsen - Daniel Stückler - Rasmus Grosen (U19)

Lebogang Phiri - Andrew Hjulsager

Nicklas Halse (U19)

Patrick Da Silva - Malthe Johansen - Christian Enemark (U19) - Svenn Crone

Mads Toppel

Indskiftninger
Magnus Häuser (U19) ind, Rasmus Grosen (U19) ud (45. min.)
Jonas "Mini" Madsen (U17) ind, Malthe Johansen ud (65. min.)
Oliver Carrara (U19) ind, Lebogang Phiri ud (75. min.)
Bertram Gjelfort (U19) ind, Daniel Stückler ud (80. min.)