Optakt: Info og stats om BIF - VFF

19.05.2016 12:03

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - Viborg FF, Alka Superliga 15/16, 31. runde
Kickoff: Den 23. maj kl. 19:00
Dommer: Anders Poulsen
TV: TV3 Sport 1
Liveupdate: @BrondbyLive

Udvalgte Bet25-kampodds
Får Brøndby IF fjerde sejr i streg? Ja 1.55
Tror du hjemmeholdet vinder til 0? Ja 2.45 | Nej 1.45
Tror du på over/under 1.5 mål i kampen? Over 1.25 | Under 3.75
Hentet fra Bet25.dk

Superliga-form
Brøndby IF: V-V-V-T-V
Viborg FF: T-T-T-V-U

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
18.10.2015 Viborg FF 0-2 Brøndby IF
16.08.2015 Viborg FF 0-4 Brøndby IF
30.03.2014 Viborg FF 0-1 Brøndby IF
20.10.2013 Brøndby IF 0-0 Viborg FF
09.08.2013 Viborg FF 2-2 Brøndby IF

Karantæne
Riza Durmisi, Brøndby IF
Jeppe Grønning, Viborg FF
Serge Deblé, Viborg FF

Karantæne ved næste advarsel
Frederik Holst (3 point)
Johan Elmander (3 point)
Johan Larsson (3 point)
Teemu Pukki (3 point)
Magnus Eriksson (6 point)
---
Jacob Egeris (3 point)
Lukas Lerager (4 point)
Christopher Poulsen (6 point)

Vinkler om kampen
Det er Superliga-kamp nr. 44 mellem Viborg FF og Brøndby IF. Statistikken siger 22 sejre til Brøndby IF, 15 uafgjorte og seks nederlag samt en målscore på 77-44 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF har ikke tabt til Viborg FF i de seneste 11 Superliga-kampe, der er endt med seks sejre og fem uafgjorte. Det er dermed mere end 10 år siden, at Brøndby IF sidst måtte forlade en Superliga-kamp mod Viborg FF uden point.

Brøndby IF har holdt Viborg FF fra at score i de seneste fire indbyrdes Superliga-kampe. I de samme fire kampe har Brøndby IF scoret syv mål, hvilket har givet tre sejre og én enkelt uafgjort.

Brøndby IF har vundet de tre seneste Superliga-kampe, og en sejr over Viborg FF vil bringe stimen op på fire sejre træk. En tilsvarende bedrift har Brøndby IF ikke præsteret i over seks år svarende til perioden siden marts-april 2009.

Hvis Brøndby IF får point mod Viborg FF, vil det være første gang siden oktober 2014-april 2015, at Brøndby IF er ubesejret i syv Superliga-hjemmekampe i træk. Hvis det bliver til sejr, vil det være første gang siden oktober-december 2014, at Brøndby IF vinder fire Superliga-hjemmekampe i træk.

Hvis Brøndby IF besejrer Viborg FF, vil det være tredje sejr i indeværende sæson. De ni point mod Viborg FF vil være en tangering af præstationen i sæsonerne 2000/01 og 2004/05, hvor sidstnævnte endda gav tre sejre med clean sheets.

Hvis Brøndby IF scorer mod Viborg FF, vil den første scoring være mål nr. 100 af Brøndby IF mod Viborg FF i Danmarksturneringen.

Anders Poulsen dømmer sin 81. Superliga-kamp og den 9. med deltagelse af Brøndby IF (5V-1U-2T). Han har endnu til gode at dømme sit første straffespark eller udvise en spiller i en Superliga-kamp med Brøndby IF, og han har ved fem tidligere lejligheder dømt på Brøndby Stadion, hvor det er blevet til fire sejre til hjemmeholdet og et enkelt nederlag.

Brøndby IF spiller sin 29. Superliga-hjemmekamp på en mandag, hvilket hidtil har resulteret i point til Brøndby IF i 23 af kampene (17V-6U-5T). Seneste Superliga-hjemmekamp på en mandag var for 14 dage siden, hvor FC Nordsjælland blev besejret med 2-1.

Brøndby IF har tidligere spillet 12 kampe i Danmarksturneringen på datoen 23. maj. Pudsigt nok har kun én af kampene været på Brøndby Stadion, i 1993, hvor AaB blev besejret med 5-0.

Martin Ørnskov kan spille sin officielle kamp nr. 100 for Brøndby IF, som han har repræsenteret i 82 kampe i Superligaen, otte europæiske kampe og ni pokalkampe. Han vil i givet fald have været knap tre år om at opnå denne milepæl efter sin debut i juli 2013.

Christian Nørgaard kan spille sin Superliga-kamp nr. 50 for Brøndby IF.

Kilde: danskfodbold.com