Auri: Esbjerg kommer med en trodsreaktion

16.05.2016 07:10

Når Esbjerg i aften tager mod Brøndby IF på Blue Water Arena, så er det på en række af kampe uden sejre, men det får ikke Auri Skarbalius til at tage let på kampen. Snarere tværtimod.

- Når resultaterne går i mod en, som de har gjort for Esbjerg – specielt i den sidste kamp, så ved vi, at de kommer med ekstra energi og en trodsreaktion, og alle vil gerne slå Brøndby, så det giver dem måske lidt ekstra, siger cheftræneren, og giver en lille smule af sine tanker om kampen.

- Vi skal være klar fra start, så vi kan modstå det. Når kampen så sætter sig, er et stort tema for os at blive på bolden i længere faser.

Brøndby IF jagter stadig en placering i top 3, men ingen i truppen skal fokusere på slutningen af sæsonen endnu. 

- Som jeg plejer at sige, skal fokus være på her og nu – den næste kamp. Det er vigtigt, at spillerne tænker sådan, for det er det, der har givet resultater de sidste to kampe. Hvis man mister fokus på det, så er det, det kan gå galt igen, understreger Auri Skarbalius.

Tror du også på, at Brøndby IF kan hente en sejr i Esbjerg, så kvitterer hovedpartner Bet25.dk i skrivende stund med 2.20. Spiller du på en sejr med minimum to mål, kan du få pengene 4.10 gange igen.

Husk i øvrigt, at du allerede nu kan købe sæsonkort til Sydsiden (2016/17-sæsonen) for blot 995 kr. Læs mere om alle fordelene på saesonkort.brondby.com.