
Vind et eksklusivt møde med Alexander Zorniger
08.06.2016 12:05
- Aktion, aktion, aktion.
Citatet stammer fra mini-dokumentaren "Trænerjagten", hvor Alexander Zorniger fortæller, hvilken spillefilosofi han bringer ind i jobbet som cheftræner i Brøndby IF.
Nu giver vi 30 sæsonkortholdere en unik mulighed for at komme helt tæt på den 48-årige, tyske fodboldelsker, når han på mandag den 13. juni har første arbejdsdag på Vestegnen. Her afholder vi nemlig et fanmøde på Brøndby Stadion.
Brøndby IF’s nye cheftræner inviterer en lille skare indenfor til en eksklusiv seance med mulighed for at spørge om stort og småt og dermed blive klogere på Zorniger – både som træner og som person. Der er ”kickoff” kl. 14:30 på Brøndby Stadion.
Det er let at deltage i lodtrækningen. Vi har oprettet et lodtrækningsevent, hvor du kan registrere dit sæsonkort og dermed putte et lod i puljen – tryk her. Men skynd dig, for vi trækker allerede de 30 heldige vindere på fredag den 10. juni kl. 11:00 og giver dem direkte besked via e-mail.
Er du endnu ikke sæsonkortholder?
Du kan stadig nå at være med, hvis du køber et sæsonkort i dag onsdag den 8. juni eller torsdag den 9. juni. Priserne begynder fra 995 kr. - læs mere her.
Husk at lægge dit lod i puljen. Du skal bruge dit sæsonkortnummer, som fremgår af den kvitteringsmail, du modtager efter købet.