Holst om lodtrækning: Vi skal vinde samlet

20.06.2016 14:30

- Jeg kender ikke så meget til islandsk fodbold andet end det, som vores tidligere holdkammerat Holmbert Fridjonsson har fortalt, lyder det fra Frederik Holst, der er tilfreds med lodtrækningen til første runde i Europa League-kvalifikationen.

- Valur Reykjavík må være et hold, vi skal slå samlet. Det handler om at få et godt resultat deroppe – meget gerne vinde, og så gøre arbejdet færdigt herhjemme, siger Holst, der i dag er vendt tilbage til fra ferie efter opgaver i landsholdstøjet.

OBS: Når du køber et sæsonkort til den kommende sæsons pokal- og Alka Superliga-kampe på Brøndby Stadion, får du gratis adgang til den første Europa League-kvalifikationskamp med i købet. Den spilles den 7. juli. Læs mere om alle sæsonkort-fordelene på saesonkort.brondby.com.