
Brøndby IF har trukket Valur Reykjavík
20.06.2016 13:10
Modstanderen i første runde i kvalifikationen til årets Europa League bliver de islandske pokalvindere fra 2015 Valur Reykjavík.
Første kamp vil blive spillet den 30. juni på udebane med returopgør den 7. juli på Brøndby Stadion. Kamptidspunkter bliver fastlagt snarest.
Såfremt Brøndby IF besejrer Valur, venter de skotske pokalvindere fra Hibernian i anden kvalifikationsrunde. Som det ser ud lige nu, vil det være på udebane den 14. juli og på hjemmebane en uge senere. Dette bliver dog endeligt bekræftet en af de kommende dage.
OBS: Når du køber et sæsonkort til den kommende sæsons pokal- og Alka Superliga-kampe på Brøndby Stadion, får du gratis adgang til den første Europa League-kvalifikationskamp med i købet. Den spilles som skrevet ovenfor den 7. juli. Læs mere om alle sæsonkort-fordelene på saesonkort.brondby.com.