
Alle træningskampene kan livestreames
14.06.2016 14:25
Første kamp for Brøndby IF og den nye cheftræner, Alexander Zorniger, er allerede på lørdag den 18. juni. Det sker kl. 15:30 på bane 2 bag Brøndby Stadion, hvor modstanderen er Vallensbæk IF.
Der er gratis adgang til opgøret, men du kan også vælge at livestreame opgøret hjemmefra. Brøndby IF har nemlig indgået en aftale med TV3 Sport, som betyder, at Alexander Zornigers første kamp i spidsen for de blågule sendes på tv3sport.dk.
Aftalen indeholder også de tre resterende træningskampe. Det betyder, at du også kan livestreame følgende:
Fredag den 24. juni kl. 18:30: Næsby Boldklub (KanalSport Divisionen) - Brøndby IF
Lørdag den 25. juni kl. 14:00: Ledøje-Smørum Fodbold (Danmarksserien) - Brøndby IF
Søndag den 3. juli kl. 14:00: Næstved Boldklub (Bet25 Ligaen) - Brøndby IF
Info om adgang til disse kampe følger på et senere tidspunkt.
Den første turneringskamp bliver torsdag den 30. juni i Europa League-kvalifinationen. Der er returopgør den 7. juli, men det vides endnu ikke, hvem Brøndby IF skal møde, og hvilken af datoerne der er en hjemmekamp. Det afgøres til lodtrækningen den 20. juni.
Uanset om det bliver den 30. juni eller den 7. juli, så kan du få adgang til opgøret med et sæsonkort til Brøndby Stadion. Læs mere om priser og fordele ved at trykke her.
LÆS OGSÅ:
- Fem ændringer i trøjenumrene
- Se eller gense Zorniger-pressemødet her
- Ahron Thode: Den bedste træning er kampe