
Röcker: Forsvarer og angriber som et hold
20.07.2016 08:39
Brøndby IF er et mulehår foran Hibernian FC, inden de skotske pokalvindere gæster Brøndby Stadion torsdag den 21. juli kl. 20:00.
På Kamil Wilczeks lynscoring efter blot 15 sekunder sikrede de blågule sig en 1-0-sejr og et vigtigt udebanemål i det første opgør, men det får ikke Benedikt Röcker til at forvente et mindre oplagt Hibernian-hold.
- Vi har et klart mål om at komme videre til næste runde, og hvis det skal ske, skal vi levere 100 procent på banen. Kampen i Edinburgh var intens. Den blev spillet i et højt tempo med mange dueller, og det bliver en hård test igen på hjemmebane, men det er holdet forberedt på, siger den tyske midterforsvarer.
Resultaterne har givet selvtillid
De seneste tre betydende opgør - mod henholdsvis Valur, Hibernian og Esbjerg - er endt med en samlet målscore på 11-0. Det er ifølge Röcker et bevis på, at det giver afkast, når spillerne står sammen som et hold.
- De seneste resultater har givet os selvtillid. Vi har set, at når vi spiller som et hold både offensivt og defensivt, så scorer vi mål, og vi gør livet svært for modstandernes offensiv. Det er vores mål at levere samme præstation både offensivt og defensivt.
- Vi ved, at de er tvunget til at komme frem på banen, men samtidig skal vi fokusere på vores eget spil, som vi har gjort i de forrige kampe. Når vi gør det, og vi har vores fans i ryggen, er jeg overbevist om, at vi kan spille os videre til næste runde.
Hvis du tror, at Röcker og holdkammeraterne fører efter første halvleg mod Hibernian FC, giver vores hovedpartner, Bet25.dk, i skrivende stund odds 1.95.
Du køber din billet til Hibernian-kampen her.
Du kan også købe et sæsonkort til Brøndby Stadion. Det giver som udgangspunkt ikke adgang til Europa League-kampen i anden runde, men opgøret mod Hibernian på hjemmebane får du med i prisen, hvis du køber dit sæsonkort inden returopgøret. Køb dit sæsonkort her. Priserne starter fra bare kr. 995,-.