
Pukki: Vi skal vise de samme takter
19.07.2016 16:00
Torsdag den 21. juli klokken 20:00 tager Brøndby IF imod Hibernian FC i returopgøret i anden kvalifikationsrunde i Europa League. De blågule hentede som bekendt en flot 1-0-sejr med hjem fra det første opgør i Edinburgh, og resultatet giver Brøndby IF et godt udgangspunkt inden torsdagens opgør.
Teemu Pukki forventer en fysisk kamp som i Skotland, men han ser gode chancer for avancement, hvis spillerne kan vise samme takter som i 4-0-sejren over Esbjerg fB.
- Det bliver en hård kamp her på Brøndby Stadion, ligesom det var i Skotland. Vi går ind til kampen med et godt resultat, men vi skal endnu en gang vise, at vi er et stærkt hold, hvis vi skal kvalificere os til næste runde. Hvis vi kan spille som i søndags (4-0-sejr over Esbjerg, red.), har vi en god chance, siger Teemu Pukki.
- Kampen mod Esbjerg var en god præstation af hele holdet. Alle spillede en god kamp, og det giver os selvtillid, men vi skal alligevel være klar fra start mod Hibernian.
Læs om alle fordelene ved et sæsonkort - priser fra kun 995 kr.
Pukki markerede sig både med et mål og en assist i søndagens premieresejr i Alka Superligaen, og han nyder at have en kollega ved siden af sig helt i front.
- Jeg føler mig godt til rette med en angriber ved siden af mig. Det er en stor hjælp, og jeg nyder at spille sammen med Kamil Wilczek oppe foran.
Hos vores hovedpartner Bet25.dk får du i skrivende stund odds 5.00, hvis du spiller på, at Teemu Pukki bliver første målscorer mod Hibernian FC.
Du køber din billet til Hibernian-kampen her.
Du kan også købe et sæsonkort til Brøndby Stadion. Det giver normalt ikke adgang til Europa League-kampen i anden runde, men opgøret mod Hibernian på hjemmebane får du med i prisen, hvis du køber dit sæsonkort inden returopgøret. Køb dit sæsonkort her. Priserne starter fra bare kr. 995,-.