
Pukki møder sin gamle træner: Bliver hyggeligt
12.07.2016 18:20
På torsdag den 14. juli står Teemu Pukki ikke bare overfor Hibernian FC, han står også over for sin tidligere træner i Celtic, Neil Lennon, der har fået ansvaret for at føre Hibs, som den skotske hovedstadsklub bliver kaldt, op i den bedste skotske række.
- Det bliver hyggeligt at se ham igen og sige hej, men det er ikke noget, jeg tænker specielt meget over. For mig er det vigtig at præstere sammen med Brøndby, og vi har en opgave foran os, for vi vil gerne nå så langt som muligt i Europa League, fortæller Teemu Pukki, der har talt med flere skotske journalister omkring sin fortid i Skotland og Celtic.
- Det er en større ting for dem end for mig. Det var spændende at være i Celtic, men jeg er glad for at være i Brøndby, hvor jeg som spiller nok passer bedre ind.
Køb sæsonkort til Brøndby Stadion - priser fra blot 995 kr.
Kampen mod Hibernian bliver ikke en let opgave. Det er den finske angriber helt sikker på, og han har en god fornemmelse af, hvad der venter drengene fra vestegnen.
- Det bliver en fysisk kamp, som det altid gør med skotske hold. Det skal vi være klar på, men det er vi også. Vi er kommet herover i god tid (i mandags, red) for at være bedst muligt forberedte, men også for at blive rystet endnu mere sammen som hold under en ny træner og med en ny spillestil, fortæller Pukki, og hans mål med kampen er klart:
- Vi skal have et godt udgangspunkt for returkampen i næste uge med hjem. Det fik vi med fra Reykjavik, og det vil vi meget gerne have igen, men vi ved også, at det bliver en kamp mod en modstander af højere kvalitet.
Hos vores hovedpartner Bet25.dk er der som altid masser af muligheder for at spille på kampen og få gode odds.
Hvis du vil se returkampen på Brøndby Stadion torsdag den 21. juli, så kan du købe billet her. Du kan også købe et sæsonkort til Brøndby Stadion. Det giver normalt ikke adgang til Europa League-kampen, men kampen mod Hibernian på hjemmebane får du med i prisen, hvis du køber dit sæsonkort inden returopgøret. Køb dit sæsonkort her. Priserne starter fra bare kr. 995,-.