Presseinfo: Akkreditering til kampen mod Hibernian

18.07.2016 13:05

Torsdag den 21. juli skal Brøndby IF i aktion på hjemmebane i returopgøret mod skotske Hibernian. Kickoff er kl. 20:00.

Arbejdende presse kan akkreditere sig via mail til [email protected] senest onsdag den 20. juli kl. 10:00. Angiv venligst både navn, medie og funktion på dagen.

Pressen har i øvrigt mulighed for at deltage i en mixed zone af 15 minutters varighed inden den afsluttende træning onsdag eftermiddag, hvor cheftræner Alexander Zorniger og en spiller vil være til rådighed. Mixed zone begynder kl.17:00, og herefter vil det første kvarter af træningen være åben for pressen.

Det er også muligt at deltage i Hibernians pressekonference samme dag. Den begynder kl. 18:30 på Brøndby Stadion.