
Nørgaard: Vi lignede en enhed
14.07.2016 23:50
Brøndby IF sikrede sig med aftenens 1-0-sejr et godt udgangspunkt inden returopgøret mod Hibernian FC på torsdag på Brøndby Stadion. Kampen blev spillet med høj intensitet og fight, det var netop, hvad Christian Nørgaard lagde vægt på efter kampen.
- Jeg synes, det var en fortjent sejr. De får lagt et pres på os, og de får også fansene med sig. De har nogle langskud og en del indlæg inde omkring feltet, men de vader ikke i store chancer. Det var et godt resultat at kunne rejse hjem med, sagde Nørgaard.
- Det var en holdindsats i dag, og vi lignede en enhed, som vi har haft fokus på. Det var en fighterindsats, men vi kunne dog godt have spillet mere poleret fodbold i flere situationer, fordi når vi gjorde det, kom vi til chancer.
Nørgaard oplevede endnu en gang kampen fra den defensive midtbane, og han var generelt tilfreds med det defensive arbejde.
- Jeg synes det gik godt med at vinde bolde, og jeg fik også spillet bolden fremad banen en del gang. I anden halvleg tabte jeg bolden lidt for meget, men det er en del af spillet, når man gerne vil tage chancer.
Brøndby IF åbner Alka Superligaen på søndag 17. juli kl. 18:00, når Esbjerg fB gæster Brøndby Stadion. Du kan købe billet her.
Hvis du vil se returkampen mod Hibernian FC på Brøndby Stadion torsdag den 21. juli, så kan du købe billet her. Du kan også købe et sæsonkort til Brøndby Stadion. Det giver normalt ikke adgang til Europa League-kampen, men kampen mod Hibernian på hjemmebane får du med i prisen, hvis du køber dit sæsonkort inden returopgøret. Køb dit sæsonkort her. Priserne starter fra bare kr. 995,-.