Matchvinder Wilczek: Der venter hårdt arbejde

15.07.2016 07:00

Det blev til et mål i gårsdagens kamp mod Hibernian FC, og det mål blev scoret efter bare 15 sekunder af kampen. Et hurtigt mål fra en vågen angriber, da Kamil Wilczek var hurtigste mand på en ripost efter en Martin Albrechtsen-afslutning. Da der ikke blev scoret mere i kampen, endte Wilczek som matchvinder, og han var glad for at hjælpe holdet til sejr.

- Det var en god start, vi fik på kampen med det hurtige mål. Det var en vigtig sejr i dag, og jeg er glad for at kunne hjælpe holdet med at vinde. Vi skal imidlertid stadig huske, det kun var første kamp, og der venter os et stykke hårdt arbejde hjemme på Brøndby Stadion, sagde den polske målmager, som muligvis scorede karrierens hurtigste mål i dagens kamp.

- Jeg tror, det var det hurtigste mål i min karriere. Jeg husker ikke at have scoret et hurtigere mål. Det vigtigste var dog helt klart, at målet hjalp holdet til sejr. Generelt var det en svær kamp, da det var nogle stærke drenge. vi var oppe imod. Jeg kan godt lide det fysiske spil, så det passede fint til min stil, at der blev spillet lidt med musklerne, sagde Wilczek, som også tror, Esbjerg kommer til at bringe fysik på søndag.

- Esbjerg kommer også med en del fysiske spillere, og det skal vi være klar på. Vi viste i dag, vi kan stå imod sådan et pres, og vi skal ud og levere en mindst lige så god indsats. En stor forskel bliver fansene, som kommer til at give os et rygstød, sagde gårsdagens glade matchvinder.

Brøndby IF åbner Alka Superligaen på søndag 17. juli kl. 18:00, når Esbjerg fB gæster Brøndby Stadion. Du kan købe billet her.

Hvis du vil se returkampen mod Hibernian FC på Brøndby Stadion torsdag den 21. juli, så kan du købe billet her. Du kan også købe et sæsonkort til Brøndby Stadion. Det giver normalt ikke adgang til Europa League-kampen, men kampen mod Hibernian på hjemmebane får du med i prisen, hvis du køber dit sæsonkort inden returopgøret. Køb dit sæsonkort her. Priserne starter fra bare kr. 995,-.