Kamil Wilczek lynede igen
01.07.2016 02:10
Brøndbys Polske angriber fik endnu engang understreget sin målfarlighed, da han scorede Brøndby IF’s to første mål i 4-1-sejren over Valur Reykjavik
- Det var en kamp med mange chancer, specielt i anden halvleg, hvor det var dejligt at se begge mål gå ind.
- Jeg fik en stor chance i starten af kampen, men deres målmand fik desværre hænderne på. Det havde været en perfekt start, men det er svært at klage, når man så får lov til at score to gange senere i kampen, lyder det med et smil fra Wilczek.
Samspillet med Pukki fungerede godt, og oven i sine to scoringer fik polakken også lavet en assist til netop Pukki.
- Uden assists er det svært at score, og jeg får mange assist til mine scoringer, så det var rart at kunne give tilbage på den måde. Også er det vigtigste at holdet scorer, ikke hvem der scorer, kommer det diplomatisk fra den dobbelte målscorer.
På torsdag den 7. juli er der returopgør på Brøndby Stadion - køb din billet til opgøret via billetter.brondby.com.
Du kan også købe et sæsonkort, der gælder til alle pokal- og Alka Superliga-kampe på Brøndby Stadion i den kommende sæson. Så får du nemlig hjemmekampen mod Valur med i købet. Priserne begynder fra blot 995 kr., og du kommer til sæsonkortsalget ved at trykke her.