
Hermannsson: Jeg kender Brøndby ret godt
07.07.2016 19:10
Tidligere i dag kunne Brøndby IF bekræfte, at man har skrevet en 3-årig kontrakt med den islandske landsholdsspiller Hjörtur Hermannsson.
Han blev præsenteret lige inden kampen mod Valur Reykjavik, og det var en glad islænding, som brondby.com fangede på sidelinjen.
- Det er godt endelig at være her, det har været længe undervejs. Jeg har været af sted med landsholdet, så det skulle jeg koncentrere mig om. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig glemmer, men jeg er rigtig glad for at være i Brøndby nu, fortalte 21-årige Hermannsson, der kender Brøndby bedre, end man lige skulle tro.
- Jeg har faktisk været på Brøndby Stadion før som ungdomsspiller. Der var jeg med i Brøndby Cup, og vi var inde og se en kamp på Brøndby Stadion. Det var en god oplevelse, og jeg glæder mig til at spille for klubbens fantastiske fans.
- Klubben og den danske liga kender jeg ret godt. Jeg har talt med Nikolai Laursen i PSV Eindhoven og Holmbert Fridjonsson, der tidligere var i klubben, og jeg har kun hørt positive ting om Brøndby IF, så beslutningen var ikke svær for mig.
Hjörtur Hermannsson glæder sig til at komme i gang i Brøndby IF, hvor han træner med for første gang den 18. juli. Og han ved, hvad han skal ind og bidrage med.
- Jeg forsvarsspiller, så jeg skal være med til at lukke af bagude, bringe stabilitet i forsvaret og forhindre modstanderne i at score, lyder det, og han glæder sig til at spille i de blågule farver under Alexander Zorniger.
- Forhåbentlig kan jeg i Brøndby IF gå fra at være en god spiller til at blive en rigtig god spiller.
Næste hjemmekamp er sæsonens første kamp i Alka Superligaen, hvor Esbjerg fB gæster Brøndby Stadion. Du kan købe billet her. Du kan også stadig sikre dig fast plads på Brøndby Stadion ved at købe sæsonkort, hvor priserne starter fra 995 kr. De kan købes her.