
Det nye græstæppe til forpremiere
07.07.2016 13:25
For lidt over fire uger siden begyndte arbejdet med at udskifte græsset på Brøndby Stadion, og i aften skal spillerne så for første gang i aktion på det nye græstæppe.
Brøndby.com fangede baneansvarlig Chris Hague for at få en status på banen.
- Det er fire uger, siden vi begyndte udskiftningen af græstæppet, og processen er gået rigtig godt. Græsset er vokset rigtig flot, og jeg er meget tilfreds med hvordan, banen ser ud efter blot fire uger, men vi har stadig noget arbejde foran os. Der skal stadig vokse lidt mere græs på enkelte steder banen. Vi er dog som sagt kun fire uger inde i processen, så banen er i den rigtige tilstand i forhold til hvor, vi skal være i processen.
- I går aftes trænede spillerne på banen for første gang, og den tog imod belastningen rigtig godt, men i aften skal banen så testes for alvor. Straks efter kampen i aften arbejder vi så videre med klargøringen af banen til næste søndags kamp mod Esbjerg i Alka Superliga-premieren, fortæller Chris Hague.
Opgøret mod Valur Reykjavik bliver sæsonens første hjemmekamp på Brøndby Stadion. Du kan købe din billet her. Du kan også stadig sikre dig fast plads på Brøndby Stadion ved at købe sæsonkort, hvor priserne starter fra 995 kr. De kan købes her.