
Brøndby IF kan møde Hertha BSC i tredje kvalifikationsrunde
15.07.2016 13:15
Det er tyske Hertha BSC, der venter i tredje runde af Europa League-kvalifikationen, hvis det lykkes Brøndby IF at slå Hibernian ud. Det ligger fast efter fredagens lodtrækning.
Kampene i tredje kvalifikationsrunde spilles torsdag den 28. juli og den 4. august. Det første opgør spilles i Berlin, hvorefter der vil være returopgør på Brøndby Stadion.
I går aftes vandt Brøndby IF 1-0 over de skotske pokalvindere fra Hibernian i anden kvalifikationsrunde til Europa League. På torsdag mødes de to hold på Brøndby Stadion for at få afgjort, hvem der skal tage kampen op med Hertha BSC i tredje runde.
Hvis du vil se returkampen mod Hibernian FC på Brøndby Stadion torsdag den 21. juli, så kan du købe billet her.
Du kan også købe et sæsonkort til Brøndby Stadion. Her får du kampen mod Hibernian på hjemmebane med i købet, hvis du bestiller inden returopgøret.
Køb dit sæsonkort her. Priserne starter fra bare 995 kr.