Arajuuri: Jeg vil lade støvlerne tale
08.07.2016 10:43
I går offentliggjorde Brøndby IF forstærkningerne Paulus Arajuuri og Hjörtur Hermannsson til midterforsveret, men da den finske landsholdsspillers kontrakt først udløber med Lech Poznan i Polen til årsskiftet, må Brøndby IF’s fans væbne sig med tålmodighed. Det samme må Arajuuri selv, men finnen glæder sig til at komme til Vestegnen.
- Det føles rigtig godt at skifte til Brøndby IF, og det er et skifte, som jeg virkelig ser frem til. Jeg har hørt så mange gode ting fra klubben fra Teemu (Pukki, red.) og Lukas (Hradecky, red.), så det var en let beslutning, da muligheden kom. Det føles rigtigt, lyder det fra midterforsvareren, der har lidt svært ved at finde ordene, da han skal beskrive sig selv på banen.
- Jeg er ikke så glad for at tale om mig selv som spiller. Jeg ville hellere lade støvlerne tale ude på banen, men jeg håber at kunne komme med lidt fart, godt forsvarsspil og masser af fight, kommer det dog alligevel.
Køb sæsonkort til Brøndby Stadion - priser fra blot 995 kr.
Pukki og Hradecky har også fortalt Arajuuri om Danmarks bedste fans, og den finske landsholdsspiller glæder sig meget til at opleve Brøndby IF’s fans i aktion.
- Jeg har fået at vide, at Brøndby IF har Danmarks bedste fans og har hørt meget om Derby-kampene mod FC København. Det er kampe, jeg glæder mig til at opleve, selv om jeg også har oplevet nogle fantastiske rammer i polsk fodbold, lyder det forventningsfuldt fra den 28-årige finne.
Næste hjemmekamp er sæsonens første kamp i Alka Superligaen, hvor Esbjerg fB gæster Brøndby Stadion. Du kan købe billet her. Du kan også stadig sikre dig fast plads på Brøndby Stadion ved at købe sæsonkort, hvor priserne starter fra 995 kr. De kan købes her.