Her er det blågule opstartsprogram

06.01.2016 09:45

På mandag er spillere og trænere tilbage i Brøndby IF efter en tiltrængt vinterferie. Opstartsprogrammet ligger nu fast, og ud over den daglige træning byder det også på tre træningskampe på dansk/svensk grund. Dertil kommer en træningslejr i Portugal, hvor holdet deltager i Atlantic Cup, der også byder på tre kampe.

Fik du set spillere og træneres nytårsforsæt?

De tre træningskampe under nordlige himmelstrøg bliver mod FC Roskilde, Malmö FF og Viborg – alle på udebane.

Kickoff i Alka Superligaen er på hjemmebane mod Hobro IK søndag den 28. februar kl. 18:00. Indtil da ser programmet ud som angivet nedenfor.

Husk at følge Brøndby IF på Facebook - find os på facebook.com/brondby

22. januar kl. 16:00: FC Roskilde – Brøndby IF 
29. januar - 9. februar: Træningslejr inkl. tre kampe (se hele turneringsprogrammet på theatlanticcup.com)
14. februar kl. 14:00: Malmö FF – Brøndby IF
21. februar kl. 15:00: Viborg FF – Brøndby IF

Information om spillesteder og eventuel adgang til de tre kampe under nordlige himmelstrøg vil følge på et senere tidspunkt her på brondby.com.

Husk, at du også kan følge Brøndby IF på Instagram, Twitter og YouTube.