
Greko: Det bliver et glædeligt gensyn
22.01.2016 06:35
Modstanderen senere i dag hedder FC Roskilde, når Brøndby IF skal i kamp for første gang i 2016. For nogle er det en normal træningskamp, for andre er det et møde med en forhenværende klub. Det gælder eksempelvis Mikkel Thygesen i Roskilde-trøjen, men ligeledes Christian "Greko" Jakobsen, der i sommer skiftede fra Bet25 Liga-mandskabet til Vestegnen.
- Det bliver en af de sjove. Jeg kender jo mere eller mindre hele holdet, siger den 22-årige kantspiller.
- Det bliver et glædeligt gensyn. Jeg havde en god tid i FC Roskilde, så vi skal ned og give den gas, og så håber jeg, at vi hiver sejren hjem.
Du kan følge Brøndby IF på Instagram, Twitter og Youtube
Både "Greko" og Teemu Pukki skulle være kommet tilbage i fremragende form efter ferien, så målet er at få scoret nogle kasser.
- Man vil altid gerne score mål. Det betyder ikke noget, om det er mod ens gamle klub eller et andet hold, man møder, men det er da klart, det giver lidt ekstra, at man stort set kender hele holdet, man spiller mod, lyder det fra "Greko".
Opgøret mod FC Roskilde spille uden tilskuere (læs mere her), men TV3 Sport streamer kampen live på tv3sport.dk.
Hvis du tror på Brøndby-sejr, har bet25.dk odds 1,95.