
Wilczek efter "debut": Glad for første kamp i benene
02.02.2016 10:44
Når man render ind i de forsvarende russiske mestre og ottendedelsfinalisterne i Champions League fra Zenit, der er ved at lægge sidste hånd på sæsonforberedelserne, så kan man tale om at få en ilddåb som Brøndby-debutant.
Ikke desto mindre var det virkeligheden for Kamil Wilczek, men polakken gik uimponeret til værks.
- Det var en kamp mod en dygtig modstander. Det er et hold, hvor kvaliteten er høj, og det var tydeligt, at de havde overtaget i kampen, men vi fik vist flere gange, at vi kunne stresse dem med vores presspil, sagde Wilczek til brondby.com efter kampen i aftes.
Følg Brøndby IF på Facebook - klik her
Den polske angriber spillede 60 minutter i sin uofficielle debut med Brøndby-logoet på brystet, som endte med et 2-0-nederlag.
- Jeg er glad for at få min første kamp i benene, og jeg følte mig godt tilpas på banen og i vores måde at spille på. Jeg fik muligheden for at vise mig frem, og jeg er især glad for samarbejdet med Teemu Pukki. Vi kommunikerer fint og finder hinanden godt på banen, lød det fra Wilczek.
Den næste opgave for Brøndby IF i Atlantic Cup er på torsdag den 4. februar kl. 14:00 dansk tid, hvor modstanderen hedder Lokomotiv Moskva.
Læs også:
- Se de mange billeder fra kampen mod Zenit
- Malthe Johansen: Jeg er klar, hvis der bliver brug for mig
- Uofficiel debut til Wilczek og Boysen i 2-0-nederlag