Juelsgård: Følte mig rolig og klar

22.02.2016 08:30

Jesper Juelsgård fik i søndagens træningskamp 45 minutter i midterforsvaret sammen med Daniel Agger i sejren på 1-0 over Viborg, og han var godt tilfreds med præstationen. 

- Jeg vidste, at jeg bare skulle ind og være rolig. Ude fra bænken kunne man se, at midtstopperne fik meget plads og lov til at have bolden. I anden halvleg var mønsteret det samme, og jeg også fik lov at have bolden en del. Det var en fin måde at komme ind i kampen på.

- Jeg følte mig rolig og var klar til at gå ind i de dueller, der måtte komme, og jeg er fint tilfreds med præstationen, sagde Brøndby-midtstopperen, der følte, at hans vellykkede indhop var en blanding af flere ting.

- Der er mange måder at komme ind i en kamp på. Det kan være den rigtige aflevering, få clearet bolden eller vinde en duel. I denne kamp var det lidt en blanding af det hele, der lykkedes, så det er dejligt, og det er noget, man kan tage med videre, sagde en glad Juelsgård.

- Min mavefornemmelse er god, og jeg føler generelt at hele opstarten har været med tommelfingeren opad, så nu skal jeg bare blive ved med at arbejde hårdt, lød det fra Juelsgård efter 1-0-sejren i Viborg.

Læs også:

Boysen: Fedt at være afgørende
Thomas Franks vurdering af Viborg-kampen

Husk, at du kan følge Brøndby IF på Facebook, Instagram (brondbyif_official), Twitter (@BrondbyIF) og Snapchat (brondbyif_snap).