
Boysen: Fedt at være afgørende
21.02.2016 18:22
David Boysen blev i dag matchvinder mod Viborg FF, da han scorede sit uofficielle debutmål i den blågule trøje. Det var derfor også en glad mand, brondby.com fangede efter kampen.
- Det var en dejlig følelse, og det kunne vel ikke være bedre timet for både holdet og jeg i forhold til næste uge - at vi kommer herfra med en sejr, og vi holder nullet. Så jeg er glad, fortalte kantspilleren efter kampen.
Boysen følte, at holdet tog endnu skridt i den rigtige retning dagens kamp.
- Jeg synes, vi står godt på banen, og at vi knokler for det i dag. Jeg synes hele tiden, at vi kommer et skridt længere offensivt, selvom vi spiller på en svær bane. Jeg føler, at vi løfter os i anden halvleg, og jeg kommer selv godt ind i kampen, sagde den offensive Brøndby-spiller.
- Det var dejligt at gøre en større forskel i dag med et mål og et oplæg til en stor chance, men jeg kan stadig blive bedre. Jeg laver en del småfejl, men det var fedt at være afgørende. Det er også derfor, jeg er kommet til klubben, sagde dagens matchvinder.
Husk, at du kan følge Brøndby IF på Facebook, Instagram (brondbyif_official), Twitter (@BrondbyIF) og Snapchat (brondbyif_snap).