Zorniger: Vi skal slutte godt af

10.12.2016 08:05

I morgen spiller de blågule deres sidste kamp i Alka Superligaen i dette efterår, og modstanderen hedder FC Midtjylland. Til trods for at Brøndby IF er syv point foran midtjyderne, så er det en kamp mellem nummer to og tre i Alka Superligaen.

Cheftræner Zorniger glæder sig derfor til kampen og til at slutte efteråret godt af, selv om det er en svær modstander, der venter.

- FC Midtjylland er den helt rigtige modstander til at slutte efteråret af med, og vi glæder os til en hård, fysisk dyst. Selv om vi ikke har fået de resultater, vi ønskede, mod nogen af de lavere rangerende hold, så er det positivt, at vi i de sidste seks kamp har hentet fire sejre, en uafgjort, og kun et enkelt nederlag.

- Holdet har en god gnist og tænding for øjeblikket, så de ser frem til at gå på vinterpause med et godt resultat mod FC Midtjylland i baggagen. Vi går ud for at vinde og for at levere mod FC Midtjylland, så skal man bruge al sin fysik.

Tidligere på sæsonen gæstede Brøndby IF heden i sæsonens første indbyrdes opgør mellem de to klubber, og her måtte man tage hjem med kun et enkelt point trods et hattrick fra Pukki og en 3-1 føring til "Drengene fra Vestegnen". Kampen endte 3-3 på to sene scoringer på straffespark fra midtjyderne.

- Mange husker sikkert kampen i Herning, hvor FC Midtjylland fik kæmpet sig tilbage. Der viste FC Midtjylland, at de ikke bare lægger sig ned, men kæmper hårdt og har god moral. FC Midtjylland er kendt for deres gode fysik, og de har en masse individuelle kvaliteter.

- Som hold er de måske de bedste i Alka Superligaen til dødbolde. Så vi skal vise fokus og koncentration på deres dødbolde og bruge vores fysik i alle aspekter af kampen, siger Alexander Zorniger og fortsætter:

- Vi har spillet mange kampe i dette halvår og leveret gode resultater. Det har forhåbentligt været med til at give vores fans en masse gode oplevelse og en tro på, at vejen, vi tager, er den rigtige for os. Nu skal vi bruge al den gode energi fra dette halvår og slutte godt af mod FC Midtjylland, både på banen og på tribunen.

Har du ikke købt billet endnu, så kan du købe den her. Hvis du køber sæsonkort til forårets kampe på Brøndby Stadion, får du kampen i morgen mod FC Midtjylland med gratis. Læs mere om tilbuddet her.

Tror du på, at Brøndby IF vinder over FC Midtjylland, så kan du i skrivende stund få odds 2.10 hos vores hovedpartner Bet25.

Inden kampen mod FC Midtjylland er der julemarked foran Brøndby Stadion. Det kan du læse mere om her.

Foto: Getty Images