
Optakt: Info og stats om BIF-FCM
08.12.2016 11:40
Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - FC Midtjylland, Alka Superligaen 21. spillerunde
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Kickoff: Søndag den 11. december kl. 18:00
Billetter: Kan købes her
TV: 3+
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter
Udvalgte Bet25-kampodds
Begge hold scorer i kampen? Ja: Odds 1.65
Brøndby IF scorer to mål i kampen? Odds 3.20
Brøndby IF scorer i både første og anden halvleg? Odds 2.95
Superligaform
Brøndby IF: U-V-V-T-V
FC Midtjylland: T-T-V-T-V
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
07.08.2016 FC Midtjylland 3-3 Brøndby IF
03.04.2016 FC Midtjylland 2-0 Brøndby IF
25.10.2015 Brøndby IF 2-1 FC Midtjylland
13.09.2015 Brøndby IF 0-0 FC Midtjylland
25.05.2015 FC Midtjylland 2-3 Brøndby IF
Karantæne
Frederik Holst
Karantæne ved næste advarsel
Hjörtur Hermannsson (3 point)
Svenn Crone (3 point)
Hany Mukhtar (6 point)
---
Patrick Banggaard (3 point)
Mikkel Duelund (6 point)
Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 50 mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. Statistikken siger 17 sejre til Brøndby IF, 17 uafgjorte og 15 nederlag samt en målscore på 76-71 set med Brøndby IF’s øjne.
De 49 tidligere Superligakampe mellem Brøndby IF og FC Midtjylland har budt på i alt 147 mål svarende til gennemsnitligt 3 mål pr. kamp. Kun én kamp er endt helt uden scoringer, hvilket var første kamp i forrige sæson.
Brøndby IF er ubesejret i de fem seneste Superliga-hjemmekampe mod FC Midtjylland, der er endt med to sejre og tre uafgjorte. Faktisk har Brøndby IF kun tabt én Superligakamp til FC Midtjylland på Brøndby Stadion siden 2009 (4V-5U-1T).
Det er kun fjerde Superliga-hjemmekamp for Brøndby IF i december. To af kampene er endt med en sejr på 1-0 til Brøndby IF, senest mod Silkeborg IF i 2014, hvorimod den tredje kamp endte med et nederlag.
Ud af de 49 tidligere Superligakampe har Brøndby IF scoret først i 27 tilfælde, hvilket har resulteret i 15 sejre, 10 uafgjorte og to nederlag. Omvendt har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 21 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF to sejre, seks uafgjorte og 13 nederlag.
Brøndby IF vil med en sejr over FC Midtjylland tage sin sejr nr. 250 på hjemmebane i Superligaen. I givet fald vil Brøndby IF have vundet 57 pct. af sine Superliga-hjemmekampe.
Med spilletermin den 11. december bliver kampen mod FC Midtjylland den seneste Superligakamp, Brøndby IF har spillet på året. Den tidligere seneste spilledato var den 9. december, hvor Brøndby IF i 2001 besejrede FC København med 1-0.
Frederik Rønnow kan spille sin Superligakamp nr. 50 for Brøndby IF. Derudover har han spillet Superligakampe for AC Horsens (44) og Esbjerg fB (18).
Årets sidste Superligakampe er endt med point til Brøndby IF siden 2010. I perioden 2010-2013 spillede Brøndby IF uafgjort i årets sidste Superligakamp, hvorimod det i såvel 2014 som 2015 blev til en sejr.
Foto: Getty Images